Om Annette

Jeg er født i december 1952 og bor i Køge, hvor jeg underviser i meditation, energiforståelse, healing og argentinsk tango.

 

Inspirationskilder

Min undervisning er især inspireret af min lærer Bob Moore, som var healer og clairvoyant, og i dyb taknemmelighed søger jeg at videregive det, jeg siden midtfirserne har fået med mig af hans dybe indsigt i energi, meditation og healing.

Antologien ”Ringe i vandet – om Bob Moores impuls” er min hyldest til et usædvanligt og forbilledligt menneske. Bogen er også udkommet på engelsk med titlen ”Ripples on the Water – Bob Moore’s Spiritual Impulse”

Astrologien, som jeg mødte I slutningen af 1970’erne, var en AHA- oplevelse for mig. Igennem den vaktes en forståelse af menneskets og jordens sammenhæng med kosmos, og betydningen af rytmer, tal og symboler udvidede mit perspektiv. I mange år har jeg vejledt mennesker med udgangspunkt i deres fødselshoroskop.

 





Rudolf Steiners tanker og ikke mindst hans pædagogiske indsigt og praktiske vejledninger har givet dyb mening og inspiration i mit arbejdsliv med børn igennem 20 år. De erfaringer, jeg har fået som pædagog og speciallærer stiller jeg gerne til rådighed for forældre eller andre, der har omsorg for børn.

 

Den argentinske tango kom ind i mit liv takket være filmen ”The Tango Lesson” af Sally Potter. Jeg underviser glad og gerne i argentinsk tango, som desuden i sig selv er en øvelse i nærvær og samskabelse, i balancen mellem at lytte og at udtrykke sig.

Jeg synger i klassisk kor og spiller endvidere på nogle fantastiske krystal-syngeskåle, som føjer en ekstra dimension til arbejdet med meditation.

 

Du kan se mere på www.abrazo.dk (siden er under udarbejdelse)